Bedre indeklima
Ventilationsvinduet tilfører frisk luft gennem en dobbelt vindueskonstruktion
Kort om løsningen

Ventilationsvinduet sikrer kontinuerlig gennemstrømning af udeluft i bygninger og reducerer behovet for brugerdreven udluftning og mekanisk ventilation. Ventilationsvinduet er et traditionelt forsatsvindue, hvor ventilationsluft kommer ind fra bunden af vinduet, op mellem glaslagene og via en patenteret non-energi ventilløsning videre ind i huset. For at vinduet kan virke, skal der være et aftræk fra huset i form af et passivt eller kontrolleret sug.


Fordelen ved Ventilationsvinduet er dermed, at der tilføres både energitilskud (energibesparelse) og udluftning uden brug af energi og uden krav til større installationer af mekanisk ventilationsudstyr.